Generelt
- Detaljer
- Skrevet af: Administrator
- Kategori: Generelt
- Visninger: 5741
Privatlivspolitik for Grundejerforeningen Brønshøj Haveforstad
Pr. 15. maj 2018
Grundejerforeningens dataansvar
Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.
Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.
Kontaktoplysninger på den dataansvarlige
Grundejerforeningen Brønshøj Haveforstad er dataansvarlig og sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen. Kontaktoplysninger:
Formand Christian Lange, Veksøvej 37, 2700 Brønshøj,
Hjemmeside: www.bronshojhaveforstad.dk
Behandling af personoplysninger:
Vi behandler følgende personoplysninger:
Registrerings- og kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
Her indsamler vi oplysninger fra
Normalt får vi oplysninger fra dig. I nogle tilfælde kan der være andre kilder, fx
· Parcelhusejernes Landsforening.
· Ejendomsmæglere.
Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund.
Lovlige grunde til behandling er særligt:
· Foreningens berettigede (legitime) interesser i at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen)
· At det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt med dig
· Behandling af lovkrav
· Behandling med samtykke
Formålene:
· Foreningens medlemshåndtering, herunder kontingentopkrævning.
· Som led i foreningens aktiviteter, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning
· Opfyldelse af lovkrav.
· Administration af din relation til os.
Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser
I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen, vil denne behandling udelukkende være motiveret af berettigede (legitime) interesser som:
- Håndtering af dine medlemsrettigheder i henhold til vedtægterne m.v., herunder i forhold til generalforsamling
- Opfyldelse af medlemspligter, herunder opkrævning og betaling af kontingent
- Afholdelse af sociale arrangementer samt andre aktiviteter.
- Brug af situationsbilleder, taget i foreningen, der afbilleder en konkret aktivitet eller situation i foreningen
- Videregivelse af dine almindelige personoplysninger til Parcelhusejernes Landsforening.
Samtykke
Oftest vil vores behandling af dine personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor.
Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.
Når vi indhenter personoplysninger om børn og unge, foretager vi en vurdering af, om barnet selv er i stand til at afgive de pågældende personoplysninger. Hvis ikke, indhenter vi samtykke fra en forælder. Vores udgangspunkt er 15 år.
Indsamler vi personoplysninger på børn via informationstjenester (apps og sociale medier), kan børn fra og med de er fyldt 13 år selv afgive samtykke.
Videregivelse af dine oplysninger
Vi videregiver ikke personoplysninger til firmaer til markedsføring uden dit samtykke.
Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Vi vil af praktiske og administrative hensyn opbevare dine almindelige personoplysninger i op til tre år efter kalenderåret for din udmeldelse af foreningen.
Vi opbevarer dog oplysninger til statistik og lignende, så længe de har historisk værdi.
Dine rettigheder
Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger:
· Retten til at blive oplyst om behandlingen af dine data
· Retten til at få indsigt i egne personoplysninger
· Retten til berigtigelse
· Retten til sletning
· Retten til begrænsning af behandling
· Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
· Retten til indsigelse.
Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du på side 1 og på www.bronshojhaveforstad.dk.
Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine oplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du kan altid indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Revidering af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores websted. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.
Du kan altid indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed, f.eks. Datatilsynet.
Revidering af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores websted. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.
- Detaljer
- Skrevet af: Administrator
- Kategori: Generelt
- Visninger: 8796
Information til nye medlemmer
Som nyt medlem i foreningen er der meget at sætte sig ind i. Vi har samlet en liste med 10 af de vigtigste ting man som medlem skal være opmærksom på:
- Generalforsamling i marts måned
- Adgang til grundejerforeningens hjemmeside og facebook
- Indbetalinger: kontingent i februar, vejfond i maj og oktober
- Vedligehold af hæk/fortov
- Regler vedr. brug af støjende maskiner
- Parkering ikke tilladt på fortov
- Ingen byggeaffald mv. på offentlige områder, affald må højst henligge i 24 timer
- Rottebekæmpelse
- Fotografering af lastbiler, der kører op på fortov
- Standardisering af overkørsler
1. Generalforsamling i marts måned
Der afholdes som hovedregel generalforsamling den anden tirsdag i marts måned. Generalforsamlingen varsles skriftligt min. 14. dage før.
2. Adgang til grundejerforeningens hjemmeside
Foreningen har på bl.a. medlemmernes opfordring lanceret hjemmesiden http://www.bronshojhaveforstad.dk. Man kan på siden bl.a. finde nyheder, vedtægter, regnskaber og referater. Alle medlemmer er velkomne til at lade sig registrere med deres e-mail adresse og få tilsendt brugernavn og adgangskode. Ved registreringen gives samtidig tilsagn om, at man ønsker at blive kontaktet af bestyrelsen ad elektronisk vej.
Send navn, adresse og e-mail til:
Grundejerforeningen har også facebookgruppen Grundejerforeningen Brønshøj Haveforstad. Her udveksler vi oplysninger om lokalområdet, låner ting af hinanden og meget andet.
På den årlige ordinære generalforsamling i grundejerforeningen, vedtages både grundejerforenings-kontingentet for det kommende år samt bidrag til Vejfonden for indeværende år.
Grundejerforeningskontingentet opkræves årligt med p.t. kr. 600 til betaling den 15. februar.
Indbetalingen bedes foretaget til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank, regnr. 5331 konto 0 249 848, med oplysning om medlemsnr. og ejendommens adresse.
Bidraget til Vejfonden opkræves i to rater, hver på p.t. kr. 1.750, i alt kr. 3.500 pr. år, til betaling henholdsvis den 10. maj og den 10. oktober.
Indbetalingen bedes foretaget til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank, regnr. 5331 konto 0 249 856, med oplysning om medlemsnr. og ejendommens adresse.
Jævnfør foreningens vedtægter 8.3.1, eller ”Lov om renholdelse af veje” Kapitel 7 § 13 påhviler det ejeren at fjerne ukrudt fra fortov samt holde hække og plantemure i orden ved beskæring.
Afstanden fra kantsten til hæk/plante mur bør være min. 160 cm. Frihøjden over fortov skal være min. 2,8 m og over kørebane 4,2 m.
5. Regler vedr. brug af støjende maskiner
Det henstilles at støjende maskiner og værktøj ikke anvendes udendørs i weekender og på helligdage efter kl. 13 i sommerperioden. Ligeledes henstilles det til at man tager hensyn til sine naboer mht. anden støjende adfærd jf. politiets ordensbekendtgørelse.
6. Parkering ikke tilladt på fortov
Parkering på fortove er forbudt i Københavns Kommune i henhold til politiets ordensbekendtgørelse.
Desuden skal foreningen selv betale alle udgifter til vejvedligehold og skader påført kantsten og fortov. Forbuddet bedes overholdt og man bør meddele det til logerende og gæster.
Københavns kommunes P-vagter kan udskrive P-bøder for denne forseelse, og der kan uden yderligere varsel blive foretaget en politianmeldelse.
7. Ingen byggeaffald mv. på offentlige områder
Jævnfør foreningens vedtægter 8.3.1, eller ”Lov om renholdelse af veje” Kapitel 7 § 13, er det ikke tilladt at henligge byggeaffald på offentlig vej. Affald må højst henligge i 24 timer.
Hvis der konstateres rotter, er det lovpligtigt at melde dette til Københavns kommune.
Hvis rotten er set indendørs, skal det meddeles på telefon 33 66 58 17, der svarer hverdage kl. 9 - 12 og 13 - 15. På hverdage kl. 15 - 22 samt weekender og helligdage kl. 8 - 22 kontaktes akuttelefonen på telefon 33 66 25 85.
Hvis rotten er set udendørs, kontaktes kommunens rottebekæmpelse online via kommunens hjemmeside: http://www.kk.dk/rotter. På hjemmesiden kan du også læse, hvordan man undgår rotter og anden nyttig viden.
Bemærk, at det er gratis at få kommunen til at rykke ud til rottebekæmpelse, men at man kan få en bøde, hvis man ser en rotte og undlader at melde det.
9. Fotografering af lastbiler, der kører op på fortov
Da foreningen selv skal betale alt vejvedligehold, er det vigtigt at dokumentere lastbiler, der forvolder skader på veje og fortov.
Tag fotos af skaden/bilen (noter registreringsnummer/vognnummer) og send til næstformand Torben Engel-Nielsen:
10. Standardisering af overkørsler
Medlemmer, der ønsker at etablere eller ændre en eksisterende overkørsel, skal iagttage følgende:
Overkørsler kan kun etableres i henhold til Vejloven og Privatvejsloven efter tilladelse fra Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for veje, samt i overensstemmelse med Grundejerforeningen Brønshøj Haveforstads regler.
Ansøgningsskema mv. kan findes på www.tmf.kk.dk eller ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter på 33 66 33 66.
Regler gældende for etablering af overkørsler i Grundejerforeningen Brønshøj Haveforstad:
Overkørsler skal udføres således, set fra kørebanen:
Kantsten dykkes til 3 cm over vejbaneniveau.
Derefter 2 rækker brosten sat i beton, efterfulgt af en 5 cm tyk asfaltbelægning grænsende til 1 række kørebanefliser, bag disse et 5 cm tykt lag asfalt eller grus efter eget valg.
Ved spørgsmål til disse regler, kan man henvende sig til næstformand Torben Engel-Nielsen:
===
Velkommen i foreningen og skulle I have spørgsmål vedr. foreningen hører vi gerne fra jer. Brug gerne bestyrelsens mailadresser på hjemmesiden. Se også foreningens vedtægter, der ligeledes kan findes på hjemmesiden.
- Detaljer
- Skrevet af: Administrator
- Kategori: Generelt
- Visninger: 7711
- Københavns kommune
- Borger.dk - det offentlige i Danmark
- Parcelhusejernes Landsforening
- Detaljer
- Skrevet af: Administrator
- Kategori: Generelt
- Visninger: 11114
Ejendomsoplysninger og andet materiale vedr. foreningen kan rekvireres ved henvendelse til fællespostkassen
Vi forbeholder os ret til at opkræve 500 kr. (2022) for at indsamle og sende oplysningerne, fx i forbindelse med køb og salg af ejendommen.
- Detaljer
- Skrevet af: Administrator
- Kategori: Generelt
- Visninger: 14929
Brønshøj Haveforstad er en af de største parcel grundejerforeninger med Vejlaug i Brønshøj. Grundejerforeningen består af 221 parceller, hvoraf de fleste er en-families huse.
2023
Foreningen blev etableret i 1917 (servituttinglysning) og etablering af vejanlæg skete i 1927.
I 1941 fejrede foreningen sit 25 års jubilæum og udgav i den anledning et festskrift.
I 2016 fejrede foreningen sit 100 års jubilæum med en stor fest på kastanjepladsen.
Vores privatlivspolitik kan ses via menuen til venstre eller hentes som pdf her.
Matrikelkort (klik for at se større):